PORNO I EN CORONATID?

Det lyder mere mærkeligt, end det egentlig er…

I efteråret brugte jeg rigtig meget tid og energi på at være med til optagelserne af ’Mor laver porno’, der lige nu kører på TV2 og kan streames på TV2 PLAY.

Pga. Coronapandemien er alt sat på stand-by, og det er den debat også, som både vi deltagende mødre, produktionsselskabet Nordisk Film og TV samt TV2 havde håbet på. Og det er hamrende ærgerligt, da det bare er så vigtigt et emne – især fordi det (pornoen) har så stor indflydelse på vores børn og unge og deres syn på både egen og andres krop samt ikke mindst, hvad der er ’normal’ sex OG modningen af deres egen seksualitet.

Det har virkelig chokeret mig, hvad der er de mest søgte resultater på de største pornosites – og ikke mindst, at det er det, vores børn og unge præsenteres for som det første. Men meget mere om den del af her.

Men i netop disse coronatider burde disse programmer måske få endnu mere fokus.

Vi er isolerede og selv folk, der bor sammen med en partner oplever depressionslignende symptomer. Vores frie valg er taget fra os, vi føler magtesløse og energiforladte. Måske mest af alt FORLADTE.

Der er ikke én, jeg dagligt taler i telefon med (og det gør jeg meget i disse dage), der ikke siger det samme:

”Jeg er ked af det. Føler mig ensom. Isoleret. Og jeg kommer til at voldkysse og -kramme alle, jeg kender, når det her er overstået!”

Og det er efter kun to uger, hvor vi ser ind i en fremtid, hvor vi måske skal leve med det her i et par måneder endnu.

For singlerne, både med og uden børn, er det måske endnu værre. Vi begynder at opleve hudsult, men for at udvise samfundssind, er vi nødt til at holde os for os selv.

Anbefalingerne er helt klare: INGEN SEX MED FOLK, DU IKKE ALLEREDE DELER TAG OG DOBBELTSENG MED!

Mor laver porno – artikel i Alt for Damerne
Mor laver porno i Alt for Damerne <3

Så hvad gør man?

Tja, Overlæge Astrid Højgaard fra Aalborg Sygehus var for fem dage siden ude og faktisk anbefale porno på dr.dk.

Her giver hun bl.a. dette råd til singler, der har lyst til sex i den nærmeste fremtid:

”Det er træls at være så isoleret, og vi kommer alle til at lide under det her. Men der findes jo udmærkede videotjenester, man så kan hygge sig med. Ellers kan man jo bryde ensomheden og hoppe over på en datingapp og i det hele taget bruge de sociale medier.”

Men er det så også en rigtig god idé?

På bt.dk kan du læse et interview fra denne uges Alt For Damerne om, hvad vi mødre lærte om porno i løbet af de tre måneder, det tog at optage programmerne.

En god bekendt spurgte ind til mine oplevelser fra disse optagelser og fortalte mig samtidig, at han oplever en del mænd, der gør grin med os mødre efter første program, hvor én brød i gråd, og vi andre ’bare’ fik det rigtig dårligt.

Jeg indrømmer og erkender blankt, at jeg havde kvalme i flere timer efter at have set kun 16-17 minutters virkelig rå voldsporno med deciderede overgreb, gangbang og tilsyneladende mindreårige, der blev gennempulet bagfra enten over en omvendt indkøbsvogn eller med hovedet mast ned i toilettet og brættet henover nakken.

Så jeg svarede min bekendte:

”Jeg synes, du skal spørge disse mænd, hvor ofte de hørte om gruppevoldtægter, gangbang og drugrape, da de var unge? Og hvor mange af dem, der insisterede på analsex med deres allerførste kærester?
For det er virkeligheden i dag for vores unge (især piger).

Derefter så spørg dem, hvordan de ville have det, hvis de vidste, at det var deres datters virkelighed, fordi hun og de jævnaldrende drenge får deres sexinfo fra porno og derfor tror, det er ‘normalen’?
Til sidst kan du spørge, om de måske ikke også kunne få den tanke, at den her udvikling, KUNNE stamme fra pornoens voldsomme udbredelse på nettet?”

Voksne må dyrke al den sex i alle dens afskygninger, de lyster, så længe de gør det med en samtykkende partner – og overholder loven.

Men lige til eftertanke, så er al porno (uden undtagelse) lavet ud fra en benhård profittankegang, og rigtig meget af denne industri styres af mafia og andre kriminelle grupper.

Bare en tanke om – PORNO I DISSE CORONATIDER


altfordamerne char corona dating ensom hudsult interview isolation morlaverporno nordiskfilmtv Porno pornoiencoronatid tv2 tv2dk