Morgenritualer og -samtaler…

Sikken nogle underlige, korte samtaler man har med sine børn om morgenen – i hvert fald herhjemme. Og sikke meget man rent faktisk når, mens man klarer alt det andet, der bare SKAL klares sådan en morgen, hvor ungerne skal sendes i skole – helst i nogenlunde ordentlig tid.

Da jeg havde sendt ungerne ud ad døren denne morgen, slog det mig, at det var nogle noget abrupte samtaler, vi har om morgenen. Samtaler, der hovedsagelig består af relativt korte beskeder – pakket ind i en kærlig tone.

For der er generelt hverken stress eller en masse uro om morgenen herhjemme. Nok egentlig et produkt af, at alle ved helt præcis, hvad de skal og hvornår. Der er ikke megen slinger i valsen, fordi vi har brug for, at tingene kører nogenlunde efter en snor i morgentimerne, hvor tiden er knap.

Da jeg står op kl.7, er de to yngste allerede oppe og sidder med hver deres kop te, som Luna (13) har lavet til dem.

Jeg laver en kop kaffe og sætter mig lige udenfor i fem minutter for at vågne. Da jeg kommer ind, sidder de begge stadig med deres te.

Mig: I skal også lige se at få noget morgenmad…

Luna: Jeg er ikke særlig sulten

Mig: Du kan da ikke bare lade være med at spise morgenmad.

Luna svarer ikke, men drikker sin te.

Lykke (8) til Luna: Kan du ikke lige tage en skål til mig?

Det gør hun, og Lykke sætter sig til at spise Rugfras.

Mig til Lykke: Husk, at du skal hjem til en veninde. (Mest til mig selv) Hov, jeg ved ikke, om du kan spise der. (Skynder mig at sende en sms til hendes forældre, som hurtigt svarer) Nå, du kan godt spise der.

Lykke: Yes!

Nu er klokken næsten 7.15, og jeg har ikke set min gymnasiedreng endnu, som tage af sted om ti minutter.

Mig: Er der nogen af jer, der har set Sylvester?

De kigger lidt spørgende på mig.

Mig: Var det ham, der var i bad lige før?

Luna: Næ, det var Sophus.

Forsøger at ringe til ham i stedet for at råbe op ad trappen – den går direkte på svarer. Går oven på og får vækket en totalt forvirret dreng, der febrilsk leder efter sin mobil i sengen og på gulvet og samtidig mumler noget om, at han altså HAVDE sat en alarm.

Mig: Bare skynd dig lidt, da klokken allerede er over 7…

Og efter et hurtigt kig rundt i hans værelse med et gulv, der ikke kan ses for beskidt tøj og gammelt service: Og i dag SKAL du altså sørge for at få ryddet op her..!

Han lover…

Nede igen og henvendt til de to yngste: Der er ikke nogen af jer, der skal noget specielt i dag, vel? (Er rent faktisk begyndt at tjekke Aula nogenlunde jævnligt)

Lykke (meget forundret): Jeg skal da have matematik!

Luna: Jeg skal have VILDT mange naturfagstimer.

Mig: Okay, jeg mente mere ture og sådan noget, som jeg ikke kan huske noget om…

Luna er færdig med sin te, mens den yngste stadig spiser.

Mig til Luna: Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at spise morgenmad, kan du så ikke lige sørge for nogle madpakker? Der er nudler og Wok, som du kan tage med…

Det gør hun.

Mig (til Lykke): Får du så egentlig nået alt det matematik, du skal? (Får dagligt beskeder i Aula om, hvilken side de er nået til, og hvad der skal nås hjemme, hvis de ikke har nået det i skolen. Og hun har aldrig, ALDRIG, sin matematikbog med hjem.)

Lykke: Ja, det tror jeg da. Sådan nogenlunde…

Mig: Nåede du så side 64 i går? (Har jo altså fulgt med på Aula :D)

Lykke: Jeg lavede i hvert fald to opgaver på den side.

Jeg giver op og spørger i stedet til, hvordan hun har det med den nye lærer, da der har kørt lidt debat om hans undervisningsstil.

Lykke (lidt i forsvar): Jeg synes da, han er en god lærer!

Mig: Jeg kender ham ikke, så det er ikke fordi, jeg synes, han er dum. Jeg er rigtig glad for, at du kan lide ham. Nå, piger, så skal I til at have lidt fart på. Ud at rede hår og børste tænder. Lykke, du skal også lige finde nogle strømper.

Lykke kommer ind i stuen med tandbørsten, da hun stadig har den alder, hvor jeg skal hjælpe. I hånden har hun også et par elastikker, som hun holder frem og bedende spørger: Tager det lang tid at lave ’fransk’?

Åh nej, franske fletninger fem minutter i gå-tid, som slet ikke er min spidskompetence, men jeg svarer alligevel: Så skal du dæleme være hurtig til resten.

Sophus (15) har sat sig, og vi har en lynudveksling om, at han skal have fat i sit arbejde, så han kan få nogle vagter, da han ikke har en klejne. OG at han i dag SKAL sørge for at rydde op på sit værelse, som jeg også bad ham om for to dage siden.

Pigerne er klar. Vi kysser og krammer i døren, og da de går udenfor, kommer Luna med et dybt suk og et ’Øv, det regner!’

Mig: Det ved jeg godt, men det holder snart op og bliver tørvejr resten af dagen (Har selvfølgelig også nået at tjekke vejrudsigten, mens jeg lige sad udenfor og vågnede)

7.40 og Sylvester (16) er klar til at tage af sted.

Mig: Hvornår skal du tale med Netto? (Han mangler også arbejde)

Sylvester: Fredag.

Mig: Fedt! Hvornår har du fri i dag?

Han har tidligt fri.

Mig: Kan du så ikke svinge støvsugeren i dag? Her er virkelig beskidt og trænger…

Det lover han, men det er også en af hans pligter herhjemme, og han ’skylder’ lidt…

Mig: Super! Skynd dig af sted, skat. Elsker dig.

Får et ’I lige måde’ tilbage.

Sophus ligger på sofaen med mobilen.

Mig: Skal du ikke af sted?

Mumler et ’Joeh…’, rejser sig og bliver klar i et noget adstadigt tempo.

Kindkys og krammer i døren.

Mig: Hav en god dag, skat!

Sophus: Tak! Jeg elsker dig.

Mig: Jeg elsker også dig, min skat.

Klokken er nu 7.50, og alle børn er af sted. Og jeg laver mig endnu en kop kaffe…


aula CharlotteHøjlund morgenmad morgenritualer morgensamtaler