Måske alletiders værste julefrokost?

En kvinde bør altid kunne gå til julefrokost uden at skulle frygte at blive befamlet af hverken mandlige kolleger eller chefer. Men skal en befamling koste både fyring og omgående bortvisning? Jeg er usikker…

Der kan ikke være mange kvinder, der ikke har oplevet en mandlig kollega eller chef gå over grænsen til en julefrokost. Jeg har i hvert fald.

Og når det er en chef, der lægger an på en af sine ansatte, er det værre, end hvis det er en kollega, fordi der er et magtmisforhold. Og hvad er det rigtige at gøre i situationen? Er alt ikke bare ’loose-loose’?

Hvis hun siger ’Nej tak!’ til en bankestiv overordnet, risikerer hun, at han reagerer i vrede, og hun derfor står til en fyring.

Hvis hun i stedet siger ’Okay…’ enten af lyst, i fuldskab eller angst for at miste sit job, er situationen præcis den samme. For når chefen om mandagen ikke kan holde ud at blive mindet om sin dumhed, er det igen hende, der betaler prisen med sit job – enten nu eller næste gang, der skal skæres. Det er altid den nederste i hierarkiet, der betaler prisen…

Indtil for nylig. For et par dage siden blev mandlig ansat nemlig ikke bare omgående fyret, men også bortvist, efter at have befamlet en kvindelige ansat på samme arbejdsplads til julefrokosten.

Det er nyt. Men måske også lige hårdt nok. Og det havde jeg nok aldrig troet, jeg skulle sige.

For jeg er glødende feminist og stor tilhænger af #MeToo og den dagsorden, den har sat. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skal være nærmest umuligt at få en voldtægtsmand dømt – heller ikke når der er tale om gruppevoldtægter eller drugrape. Eller at det hidtil har været den forurettede, der har skullet betale prisen for seksuel chikane med fx at skulle finde andet job.

Men, jeg er heller ikke tilhænger af at erstatte én uretfærdighed med en anden. Og jeg synes, straffen skal stå mål med forbrydelsen.

Såeh, er alkohol indenbords og fuldskab undskyldning for dårlig opførsel? Nope! På ingen måde. Men det kan være en grund, og der er vel ikke mange af os, der drikker alkohol, der kan sige os fri for ikke at have begået noget dumt, endog meget dumt, en gang eller to, når vi har fået for meget at drikke, vel?

Skal det have konsekvenser, hvis en (fuld) mand indtil flere gange befamler en kvindelig kollega på trods af hendes klare budskab om at lade være? Jeps! Uden tvivl. Det er på ingen måde i orden.

Er det en skærpet omstændighed, at han er chef, og hun er ansat? Ja, det er det.

Er fyring og bortvisning så også en rimelig straf for befamling? Tja, her bliver jeg sgu lidt usikker og i tvivl.

Ingen mand (fuld eller ædru) har nogensinde ret til en kvindes krop, medmindre hun har inviteret til det.

Enhver mand skal respektere en kvindes ret til at sige ’Nej!’ – også selv om hun måske tidligere havde sagt ’Ja’. For vi har lov til at skifte mening, også selv om han ikke har. Et samtykke kan godt trækkes tilbage.

Nu kender jeg ikke mere til sagen om den fyrede mand end det, alle andre også har kunnet læse: At han har befamlet hende to gange, selv om hun klart har sagt fra og forsøgt at flytte sig væk fra ham. Og er det hele historien, kan jeg altså godt synes, at straffen er lige hård nok. Man kunne måske også have givet ham en kraftig advarsel, en slags ’betinget’ dom, og bedt ham skrive en offentlig undskyldning på firmaets intranet. Eller noget i den stil.

Vi skal jo også alle sammen lige have lov til at vænne os til, at #MeToo har ændret gevaldigt på spillereglerne, tænker jeg. Mænd har fået meget kortere snor, da kvinderne i større og større grad siger fra og også gør noget ved det, hvis det ’Nej’ ikke respekteres.

Men både fyring og bortvisning er blevet godkendt af Afskedigelsesnævnet, så det står ved magt. Og der er vel ingen tvivl om signalværdien af denne sag. Den er et meget klart budskab til alle mænd om at holde hænderne og alt andet for sig selv, medmindre de har fået lov til andet.

Og mon ikke det lægger en dæmper på dette års julefrokoster? Det tænker jeg.