Da jeg boede på landet, købte vi ikke meget økologi. Økologi var for os, det vi selv producerede eller købte hos andre fritidslandmænd. I dag er jeg blevet en af dem, jeg selv tidligere fnyste lidt af…
’Jeg har gået og kigget på det tilgroede skur nede i haven og tænkt, at hvis jeg ryddede lidt op og byggede en indhegning, kunne jeg godt tænke mig nogle høns. Det ville være vildt hyggeligt, og så skal de jo bare have køkkenaffald…’
Ordene kommer fra en ven, der for nylig flyttede ’på landet’ til en noget misligholdt have.
’Jeg giver nu også mine høns fuldfoder, der stimulerer deres æglægning,’ svarer jeg.
’Ja, men det er fordi, du er københavner. Jeg er fra landet, og der får de køkkenaffald, skaller fra stranden og måske lidt korn.’
’Mine høns fik altså også fuldfoder, da jeg boede på landet,’ argumenterer jeg.
’Men du var også en københavner på landet,’ griner han.
Og måske har han ret. Måske var jeg bare en københavner på landet, selv om vi havde høns, ænder, kaniner, geder, grise plus kæmpe frugt- og urtehave samt 50 m2 væksthus, så der blev dyrket i næsten selvforsynende grad.
Men vi tog også noget af ’landets’ indstilling til økologi til os som lidt af noget pjat. På det tidspunkt i hvert fald. For i dag ser det anderledes ud.
Økologi er ikke længere kun et storbyfænomen. Selv om det stadig er størst i storbyerne, stiger salget af økologiske varer også hastigt i provinsen i disse år.
For udover de venstreorienterede spelt-københavnere er vi herhjemme bare generelt opmærksomme på vores miljø og at bevare en sund jord, undergrund og grundvand til de næste generationer. Men måske er økologi for mig mest af alt et forsøg på at passe på mine børn og sørge for, at de også får mulighed for at få sunde og raske børn.
Flere og flere par kæmper med barnløshed. Antallet af folk med allergier, overfølsomheder og diverse bogstavsdiagnoser stiger også hele tiden, og uden at have noget som helst belæg for det, tror jeg, at en del af det kan føres tilbage til vores måde at leve på – især vores fødevarer: halv- og helfabrikata for slet ikke at tale om dårlig fastfood.
Men ærligt, så aner jeg det ikke. Det er ren lommefilosofi efter at have kigget tilbage på min egen barn- og ungdom og den tids kostvaner. Vi spiste aldrig mad, der var helt eller delvist forberedt, og købte slet ikke fastfood, da udvalget den gang var både dyrt for en enlig mor og ikke var meget større end en ristet med brød eller en pakke fritter. Og jeg husker bare slet ikke alle de sygdomme fra den gang.
Det, der har gjort mest indtryk på mig, er dog, når man har fået familier til at skifte kost fra traditionel til økologisk i bare to uger, og der er en virkelig markant forskel i indholdet af sprøjtegifte i deres urin. På bare fjorten dage. Det må da betyde noget, tænker jeg? Løbet er formentlig kørt for mig, men det er det ikke for mine børn.
Heldigvis har det så også vist sig slet ikke at være så meget dyrere, som jeg havde frygtet. Mig, der ellers tidligere ikke købte økologisk, fordi jeg ikke havde råd. Men med faldende priser, køb af datovarer og et mindre kød- og mælkeforbrug, så har jeg.
Og så har jeg fået høns. Københavner-høns på økologisk fuldfoder…
CharlotteHøjlund mortil7