Børn, Karriere, Opdragelse

Vores børn skal ikke være ’dumme’ kinesere…

30. august 2014
skoletavle-jparkiv

Da man forhandlede en ny folkeskolereform på plads, var det efter flere år med Kina som topscorer i PISA-undersøgelser og en voksende frygt for ’kineserne kommer!’ Men måske vi bare skal slå lidt koldt vand i blodet…

Mandag går det for alvor løs efter sommerferien. Tusinder af børn starter i skole efter en fortjent, lang og skøn sommerferie.

For nogle er det første gang, og mens børnene spændte med deres nyindkøbte skoletasker på ryggen glæder sig, overvældes forældrene af alt det, der nu forventes af dem, som denne statusopdatering på mit facebook-feed vidner om:

’Kan nogen anbefale en eller anden form for familiekalender-app? Drengen skal begynde i skole, og det vælter ind med forældremødeindkaldelser, rengøringstjanser, gavemakkerliste, din-tur-til-at-bage-formiddagsboller-til-hele-klassen-liste osv., osv.’

For andre betyder det en ny skole eller bare nye fag, fordi man er rykket en klasse op og nu skal lære tysk, fransk eller engelsk og en ugentlig tur til den lokale svømmehal for at få styr på svømmefærdighederne, som man tyvstartede lidt på i sommerferien.

Men for alle betyder det nye skoleår også en usikkerhed på, hvad der kommer. Folkeskolereformen, der startede på et skidt grundlag med konflikt og lockout, skal nu stå sin prøve med længere skoledage, mere bevægelse og en lærerstab, der ikke er udtalt begejstret for de nye arbejdstidsregler for at sige det mildt.

Og der var brug for en reform. Ingen tvivl om det. Når næsten hver femte går ud af skolen uden gode nok skolekundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse, så skal der ske noget. Spørgsmålet er bare hvad og på hvilken måde. Om det virkelig også er det rigtige, vi er i gang med? Det er der i hvert fald meget delte meninger om.

En gymnasielærer udtalte for nylig stor bekymring, fordi hun mente, at danske folkeskoleelever ville komme til at halte endnu mere bagefter på det faglige plan med den nye reform – især hvad angår basisfærdigheder som et godt sprog, fordi der ikke er tid til at lære dem disse basale ting i folkeskolen. Hun gik så langt som til at sige: ’Vi sender den ene analfabetiske generation ud fra gymnasiet efter den anden’, fordi de ikke har lært basiskundskaberne i 4., 5. og 6. klasse!

(http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2356869/vi-sender-den-ene-analfabetiske-generation-ud-fra-gymnasiet-efter-den-anden/)

Men især har ’kineserne’ fyldt meget i mediebilledet. Vi har ladet os imponere over deres suverænitet, når det kom til faglighed og deres top-score i hver eneste PISA-test de seneste mange år. Vi har ladet os skræmme af dem, for hvordan skal et lille land som Danmark klare sig i den internationale konkurrence, når der står en milliard mennesker på den anden side af jorden og kan alt meget bedre end os? Og vi har ladet os inspirere. For når nu de er så gode til det hele, kan vi vel lære noget af dem? Så hvis vi kopiere deres måde at gøre det på (eller bare lidt af det), så kan Danmarks ungdom vel også komme helt i top i en PISA-test i fremtiden?

skoletavle-jparkiv

Spørgsmålet er bare, om det overhovedet skal være et mål…

Ikke hvis man spørger kineserne selv. De kigger faktisk meget vores vej for at finde andre og nye måder at gøre det på. Faktisk er der gang i et mindre oprør i Kina, og det kommer fra de studerende selv. En bog, ’Det tilgiver jeg jer aldrig’, skrevet af den 22-årige kinesiske økonomistuderende, Zhong Daoran, har skabt voldsom debat i Kina.

(http://www.information.dk/313955?fb_action_ids=10152623015546926&fb_action_types=og.likes&fb_source=other_multiline&action_object_map=[362474790506457]&action_type_map=[%22og.likes%22]&action_ref_map)

Unge studerende tager den til sig og gør oprør mod deres lærere og forældre. Så meget at bogen er forbudt på mange steder. Men de kinesiske unge vil ikke mere og giver forfatteren ret i udsagn som: ’I grundskolen frarøver de os vores egne værdiforestillinger, i mellemskolen vores selvstændige tanker og i gymnasiet vores idealer og drømme. Derefter ser det i vores hjerner lige så tomt ud som i en eunuks underbukser.’

Og nu begynder kinesiske uddannelseseksperter også at give Zhong Daoran ret, som Jiang Xueqing, viceinspektør på Peking Universitets Gymnasium, der siger: ’Skolerne er gode til at forberede eleverne til standardtests. Det skaber gode bureaukrater og revisorer, men ikke folk, der er innovative og kreative, og som kan skabe…’

Alt det skal vi huske på, inden vi laver alt for meget om på vores folkeskole. Selvfølgelig skal vi blive bedre til at lære børnene de helt basale skolekundskaber, så de ikke allerede er bagefter, når de starter på en ungdomsuddannelse. Og der er helt sikkert flere faglige områder, der trænger til at gevaldigt løft, men det må ikke bliver på bekostning af det kreative sind og det hele menneske, der også har tid til både venner, kærester, fritidsinteresser og familien og dermed personlig udvikling.

Det skal ikke være et enten-eller men i stedet et både-og.

Det skal ikke være lange skoledage bare for at have dem. Og da slet af frygt for ’kineserne kommer!’, for det ser ud til, at de slet ikke kommer så hurtigt, som vi ellers har antaget.

Og jeg vil personligt godt have nye generationer, der har en hel del mere mellem ørerne end det, der ikke er i en eunuks underbukser…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook