Børn, Familie, Opdragelse

Vi er de bedste forældre – nogensinde. BUM!

30. august 2014
super-mom

Det er der bare ikke mange, der siger højt. Til gengæld skorter det ikke på undersøgelser, der gang på gang fortæller os om alt det, vi gør forkert…

Man skal ikke have været forælder ret længe, før man gribes af ’forældres evigt dårlige samvittighed’. Og skulle man have tilladt sig den frækhed at tro, at man faktisk gør det ret godt, skal man bare åbne en avis, tænde for tv’et eller radioen for hurtigt at få den forestilling punkteret. For her præsenteres man om ikke dagligt, så i hvert fald ugentligt for en ny undersøgelse eller kommentar med tidens eksperter inden for området, der hurtigt fortæller os, at vi gør stort set det hele forkert.

Senest i rækken er en artikel i Kristeligt Dagblad (http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-07-04/b%C3%B8rnehaven-afsk%C3%A6rer-b%C3%B8rn-fra-den-virkelige-verden er), hvor ikke mindre end fem eksperter inden for børneområdet bakker den tese op, med udsagn som ’Man kan kalde det en ghettoficering af barndommen’, ’Børns civile liv er blevet indskrænket’ og ’Børnenes hverdag er ikke på gaden og i gården som i 1950’erne. Institutionerne er nutidens gade.’

super-mom

Men hvorfor skulle gaden være bedre end institutionerne? Og hvorfor er der ingen, der har med i beregningerne, at de, der i dag er forældre, for langt hovedpartens vedkommende også gik i institutioner (endda fra de var tre måneder gamle!) og umiddelbart ser ud til at klare det ok?

For selv om børn i dag går i institution langt det meste af deres barndom, er vi også nået et rigtigt langt stykke. Da jeg selv blev født, var der tre måneders barsel til moren – intet til faren. Efter afsluttet barsel røg man direkte i en privat dagpleje, gerne hos en ældre dame i nabolaget, fordi der ikke var mange pasningsmuligheder før børnehavealderen. Fædre tog stadig ikke del i omsorgen for barnet, da det stadig var anset som kvinders domæne. Som en ældre herre en gang sagde til en god mandlig ven: ’Hvor er jeg glad for, at jeg var den generation, der slap for det der…’, da han stod og skiftede ble på et af sine børn, hvorpå den unge far svarede: ’Og jeg er lykkelig for, at vi var den generation, der fik lov.’

Ingen tidligere generation har gået så meget op i at gøre alt det rigtige og det bedste for deres børn. Udsagn som ’Børn skal ses, ikke høres’ er vist for længst forsvundet, lige som der ikke er mange børn, der længere henvises til at spise i køkkenet, mens de voksne hygger sig stuen. Og de er heldigvis ikke heller ikke tvunget til at ’hygge sig’ nede hos automekanikeren, tømreren eller viceværten, mens de venter på, at mor og far kommer hjem.

I stedet tilbringer de deres dag sammen med jævnaldrende i et miljø, hvor der er tænkt på både deres sikkerhed og udvikling, sammen med voksne, der er interesserede i og uddannet til at passe på dem. Det er altså ikke en helt skidt udvikling i mine øjne.

Men mangler de så ikke et mere reelt virkelighedssyn og et ’reality check’, når de lever så afskåret fra den almindelige verden? Måske… Og så alligevel nej. For vi er nemlig den mest oplyste og reflekterede generation af forældre nogensinde. Derfor har vi dem både med ude at handle, i haven og i køkkenet for at lave mad. Vi viser dem også den virkelige verden. At der er andet end børnehavens ’beskyttede værksted’.

Så stop det nu! Vi har som samfund brug for, at både mor og far er på arbejdsmarkedet. Men vi har ikke brug for konstant at martre forældre for ikke at gøre det godt nok. Vi gør det bedre end nogen forældregeneration nogensinde før os. Men selvfølgelig er det ikke grund til at hvile på laurbærrene. Der vi altid være ting, vi kan gøre bedre.

Men at give os modsatrettede krav fra forskellige sider gør det altså ikke. Man kan ikke på den ene side sige, at alle danskere skal arbejde mere og længere, og på den anden side dunke de samme mennesker i hovedet med, at de lader deres børn være i institution for længe ad gangen. For det regnestykke går bare ikke op.

Danske forældre har måske nok de mest institutionaliserede børn i verden, men det er også de danske familier, der arbejder allermest. Samtidig går de op i både børnenes kost, motion og fritidsinteresser. Deres skole, indlæring, samarbejde med lærere og pædagoger og lektielæsning. Vi valfarter gerne til kaffe- og klippeklistrearrangementer, hytteture og ’bonding’ med de andre forældre over en gang rundbold.

Så giv os lige et break. Vi gør alt, vi overhovedet kan, og det gør vi faktisk eminent godt!

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook