Børn, Opdragelse

Skældsord som ’Sure skede’ og ’Bøsserøv’ hører ingen steder hjemme – slet ikke i skolegården

1. april 2014

Mobning, hårdt sprog og dårlig opførsel vil altid være forældrenes ansvar, og tager barnets forældre ikke deres rolle alvorligt, har vi andre en forbandet pligt til at blande os…

For et par dage siden læste jeg en facebook-opdatering, der gjorde indtryk. En far kommer over på sit barns skole for at hente sin søn, og støder på gangen ind i en dreng på en 7-8 år, der er oppe at toppes med en pige et par år ældre. Pigen løber derfra, hvorefter drengen råber efter hende:

’Sure skede!’

Pigen vender sig om med tårer i øjnene og svarer:

’Jeg vil altså ikke have, at du siger sådan nogle ting til mig,’ og løber videre.

Faren, der ikke er forælder til hverken den ene eller anden, stopper op og fortæller drengen i utvetydige vendinger, hvad han mener om hans opførsel og sprogbrug. Det overhører en forbipasserende pædagog, der derefter irettesætter ham, fordi det ikke er hans ansvar, men hendes.

Men hvad pokker skulle han ellers have gjort? Da han vælger at sige noget til drengen, er der ikke andre voksne i nærheden. Skal han så bare lade det passere, fordi det ikke er ’hans ansvar’? Fordi han ikke er den professionelle i den sammenhæng?

Det synes jeg ikke. Det er der heldigvis mange andre, der heller ikke gør, for hans opdatering fik lynhurtigt en masse ’synes godt om’ – fra andre forældre. For selvfølgelig må vi da sige noget til andres børn, hvis de ikke opfører sig ordentligt, og deres forældre ikke er der til at tage affære.

fniis

Selv har jeg flere gange måtte sige noget til andre folks børn, når sproget blev lige lovlig frimodigt eller decideret grimt. En ting er, at børns sprog i dag er meget hårdt, men skældsord vil jeg simpelthen ikke acceptere i mit hjem – hverken fra egne eller andres børn. Mine egne ved også, at der virkelig falder brænde ned, hvis jeg hører, at de siger ting som ’sure skede’, ’luder’ og ’bøsserøv’ – både hjemme og ude. For der er bare ting, man ikke siger og ting, der aldrig må blive skældsord som folks seksuelle orientering, etniske ophav eller kønsdele.

Lige som der er ting, det aldrig er ok at drille med. Alle de ting, vi ikke kan gøre for som at være høj/lav, tyk/tynd, lys/mørk, have rødt hår eller fregner, bruge briller eller bøjle, mange eller få søskende og hvad ved jeg…

Det har de heldigvis fattet. For da de for et par dage siden sad og så ’Limbo’ på DR Ultra, er der en pige i serien, der flirter temmelig kraftigt med den unge, mandlige vikar, hvortil Sylvester (10) kommenterer:

’Hun er ikke en gang er særlig pæn… Og så bruger hun også bøjle.’

Inden jeg når at sige noget, siger Sophus:

’Og hvad så? Der er da ikke noget galt med at bruge bøjle!’

Og så fik vi igen lige en kort snak om de ting, man absolut aldrig må drille andre med.

Men mine børn er ikke engle.

Jeg har hørt især mine to drenge, både når de var alene og sammen med jævnaldrende kammerater, og deres sprog, når de ’giver den gas’ og tror, vi ikke kan høre dem, og det er langt fra altid pænt.

Heldigvis kan de godt høre mig, når jeg råber op af trappen:

’Hey, drenge! Så stopper I!’

Og det gør de så. Lige indtil næste gang…

Men der håber jeg så også, at hvis det er et andet sted end her, at der er forældre, der godt tør gå udover ’deres ansvar’ og sætte dem på plads…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook