Børn, Familie, Opdragelse

Mary er IKKE den perfekte mor

22. januar 2014
D47D61246BF1CE4D46FAC9623791A5

Og vi skal lade være med at prøve at leve op til personer som Kronprinsessen, Statsministeren eller Vicestatsministeren – der er brug for helt nye forbilleder… Og så er det på tide, at vi siger endegyldigt ’Farvel!’ til idéen om den perfekte mor – hun findes ikke!

Det, der er den perfekte mor for mig, er det jo ikke nødvendigvis for dig, og det er helt fint. Problemet er bare, at det ikke er det nuancerede billede, vi præsenteres for i medierne. Dér er der kun ét rigtigt billede. Én rigtig måde at være mor på. Og dér bliver kvinder som Helle Thorning, Margrethe Vestager og især Mary altid fremhævet som de kvinder, alle vi andre skal prøve at leve op til. Dét er jeg ked af. Og at vi så selv fortsætter tendensen på facebook med glansbilledopdateringer af vores børn, hvor gode vi har været til at løbe og især alle billederne af økologiske lammekoteletter, fantastiske desserter ’helt uden sukker’ samt spelt- og klidboller i alle afskygninger. For her er det os selv, os kvinder, der lægger yderligere pres på hinanden. Det er ikke vores mænd, der gør det. Det er os. Og det gør mig helt utrolig ked af det…

D47D61246BF1CE4D46FAC9623791A5

Vi har brug for nogle nye forbilleder, for dem vi har brugt de senere år, duer bare ikke. Det er nogle forkerte signaler og værdier, de er bundet op på, og så lever disse kvinder nogle ret privilegerede liv med indtægter milevidt fra den almindelige danskers. Indtægter, der gør det muligt for dem at købe sig til en masse hjælp, som vi andre ikke har råd til, men i stedet selv må stå for. Kronprinsessen har i omegnen af 20 ansatte, der alene tager sig af hendes husholdning (herunder de fire børn), personlig træner, stylist og en af Danmarks dyreste frisører. Og så får hun tilmed foræret både tøj, sko og tasker fra de dyre designermærker leveret lige til døren…

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Margrethe Vestager er oppe i den lige, men de tjener trods alt mere end de fleste, så det giver bare ikke mening, at vi dunker os selv i hovedet, når vi helt almindelige dødelige ikke kan præstere på samme niveau som disse ’super’-kvinder, for konkurrencen er fuldstændig urimelig.

Langt hovedparten af os arbejder jo ganske almindelig 8-16-jobs, tager os selv af al indkøb, rengøring, madlavning, madpakker og ungernes fritidsinteresser – for slet ikke at tale om en tidsrøver som skoleintra. Og mon ikke der er et par stykker af os, der ville være lykkelige for bare at have en rengøringshjælp et par timer om ugen. Jeg ville.

Som en ven en gang sagde, da vi talte om et par, der var ved at sætte et gammelt hus i stand med håndværkerhjælp:

’Det er jo ingen sag at lave et flot hjem, når man bare har pengene til at betale for det. Jeg har langt større respekt for dem, der får noget fedt ud af det ved at gøre det selv…’

Og det er den samme historie her. Vi kan og skal ikke sammenligne os med kvinder, der er i en helt anden økonomisk liga end os. Vi vil altid tabe.

Men hvorfor skulle vi egentlig også ønske os det? Og gør vi det overhovedet, eller er det medierne, der prøver at pådutte os, at det er det, vi burde stræbe efter?

For jeg er faktisk rigtig træt af det kvindebillede, der alene handler om form og udseende. Træt af at det bliver fremhævet, hvor fantastisk det er, at vi har en kronprinsesse på hvem, graviditeten næsten ikke ses, og hvor flot det er, at hun kan stå frem med flad mave og stilletter blot få dage efter at have født. Hvorfor er det vigtigt?

Jeg vil da meget hellere se billeder af engelske Kate Middleton, der tør vise sig frem dagen efter sin første fødsel med en dejlig rund mave, der stadig ser gravid ud – for sådan er kvinder, royale eller ej. Sådan ser man ud efter en fødsel, når man ikke har haft en stylist til at spænde en godt og grundigt ind, og det er da helt i orden.

Og jeg vil langt hellere have et åbenhjertigt interview med Mary, hvor hun fortæller om sin sårbarhed i sit moderskab. Fortæller om hvordan det var for hende, ret hurtigt efter fødslen af tvillingerne, at føle sig nødsaget til at ansætte en super-Nanny, fordi hun ikke selv magtede at tage sig af de to små. Fortæller, hvad der fik både hende og Frederik til at undsige deres egne før-børn-udtalelser om, at ingen barnepiger skulle opdrage deres børn, og at Mary ville være 100% mor.

Hvis vi fik de udtalelser fra kvinder som Mary (og de andre ’super’-kvinder), så kunne de måske blive rigtige forbilleder, der viste sympati for og empati med andre kvinder og mødre. Hvis de lod glansbilledet krakelere lidt og i stedet viste os et billede af et helt menneske med hele følelsesregisteret, fejl og mangler, så vi andre kunne ånde lettet op og sige, som man gjorde i min barndom:

’Selv Dronningen prutter en gang imellem…’

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook