Børn, Familie, Opdragelse

Du er så FUCKING irriterende, MOR!!!

30. august 2014
fniis

Efter tv-vært Hans Pilgaards optrin med et par unge kvinder og en hjemløs har den ene og anden efterhånden ytret sig om, hvor dårlige vi forældre er til at opdrage. Men vi er ikke ene om den del længere – hvis vi nogensinde har været det…

’Ved du hvad, Sophus, det her gider jeg simpelthen ikke at høre på. Hvis du ikke kan opføre dig ordentligt, kan du blive herude…’

’Nå! Men det gider jeg ikke!’

’Det er bare ærgerligt, Sophus, for det kommer du til…’

’Nå! Men så sætter jeg mig bare ind i bilen…’

fniis

Sophus (9) drejer om på hælen og sætter sig i vores bil, der netop er blevet parkeret på gårdspladsen. Han er stikhamrende fornærmet, fordi jeg efter et optrin mellem ham og Luna (8) har bedt ham opføre sig ordentligt og tale pænt til både hende og mig. Og da han nægter begge dele, bliver det konsekvensen. Og det er træls. For faktisk har jeg haft en rigtig hyggelig dag sammen med både ham, storebror Sylvester og lillesøster Luna, men hjemme igen knækker filmen, og så starter et sprog, som han på ingen måde har lært inden for hjemmets fire vægge.

Da han lidt senere har bevæget sig ind, får han samme besked igen:

’Hvis ikke du kan opføre dig ordentligt, så må du gå.’

Knaldrød i hovedet af ophidselse og en voldsom følelse af forurettelse råber han:

’Hvorfor skal du være så FUCKING irriterende, MOR?!’

Meget roligt svarer jeg:

’Det var det, skat, så kan du godt gå. Jeg VIL simpelthen ikke have, at du råber ad mig, og du skal ALDRIG bruge F-ordet over for mig!’

Den sidste del fattede han, så på vej op på værelset råber han i stedet:

’Du er så SKIDE tarvelig!!!’

Da han endelig faldt ned, stod vi sammen i køkkenet og lavede madpakker, mens vi talte om, at man skal opføre sig ordentligt over for andre. Og om at jeg på et tidspunkt havde skrevet om, hvordan nogle mænd ikke altid opfører sig pænt over for kvinder især i gå-i-byen-situationer.

Det forstod han ikke. Hvordan? Så jeg måtte forklare, at det fx ikke er ok bare at gå hen og tage en pige på brysterne, uanset hvor lækker, man synes, hun er.

’Nej, medmindre, det er fordi, man laver den der: Jeg vil vædde en 20’er på, at jeg kan få dine bryster til at hoppe op og ned uden at røre ved dem…’, siger han.

Naiv, som jeg er, må jeg bede om en forklaring.

’Jeg så ham fra ’Paradise’ gøre det. Så tog han hende bare på brysterne og gav hende en 20’er bagefter…’, og så var Sophus ved at knække sig af grin.

Så er det sgu lidt op ad bakke, ikk’? Ingen herhjemme ser ’Paradise’ på fjernsynet, men alle, også mindre børn, kan jo finde klip på Youtube eller andre websteder.

Er det så mit ansvar, hvad mine børn går ind på, når de er på nettet? Ja, uden tvivl. Men jeg kan jo på ingen måde overvåge dem 24/7. Jeg kan ikke med nogen som helst rimelighed forventes at vide alt, hvad mine børn foretager sig i fx skole- og sfo-tid. Og jeg kan ikke kontrollere, hvordan der tales mellem venner på fodboldbanen eller skaterrampen.

Men hvorfor skulle de også tale anderledes end de voksne gør? Hvordan kan de vide, at det ikke er ok at bruge F-ordet eller grimme betegnelser om folk, når vi samtidig udråber Hans Pilgaard som helt, når han står og råber ’Gå nu hjem til dit lille overklasseliv, din møgarrogante kælling’ efter en ung kvinde – uanset hvor sympatisk hans indblanding ellers måtte være?

Og hvorfor er hans udbrud i orden, når vi samtidig kan være enige om, at det ikke er i orden, at kvinden råber ’Hvad fuck rager det dig?’ og ’Bøssekarl’, bare fordi vi ikke sympatiserer med hendes opførsel?

Vi lever i en tid, hvor sproget er hårdt og groft – både fra børn, unge og voksne. I radio, på tv og i musikvideoer. Fra offentlige debatter og sågar fra politikere. Så uanset hvad vi gør som forældre, uanset hvor mange grænser vi stiller op for vores børn, og uanset hvor meget modstand og konsekvens, vi udsætter dem for, så er vi langt fra ene om at opdrage.

Det har vi nok heller aldrig været, men der er sket et skred de sidste 10-15 år, som vi skal have lavet om på. Mine store børn (16, 18 og 20 år), der er vokset op med både ’Terkel i knibe’, ’Hvad snakker du om?’ og en verden, hvor der altid har eksisteret internet, har aldrig haft så groft et sprog, som det jeg oplever fra mine yngre børn. Og det på trods af den samme opdragelse og en mor, der i dag bander langt mindre, end hun gjorde før i tiden.

Så det er for let bare at tørre det hele af på forældrene – igen…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook