Opdragelse

Det er vel næsten flovt at eje en Kähler jubilæumsvase i dag…

30. august 2014
KahlerJubilaeumsvase1

 

Kählers buttede jubilæumsvase med håndmalede messingstriber har ryddet forsider og nyhedsflader den seneste uge. Vasen, der blev isenkræmmernes ’One Direction’ og fik systemerne til at bryde ned, handles til op mod det ti-dobbelte i dag. Men kan man virkelig sætte sådan en frem nu, uden at blive stemplet som overfladisk?

Jeg vil gerne komme med en indrømmelse: Jeg synes faktisk, Kählers jubilæumsvase er vildt flot. Og billig.Jeg, der aldrig har ejet noget som helst Kähler keramik, fik i løbet af denne uge pludselig øjnene op for vasen, der de senere år har været et ’must’ i ethvert stilfuldt indrettet hjem – uanset hvilken farve striberne har.

Men det, der kom allermest bag på mig, var, at prisen alligevel ikke var højere.

Her gik jeg rundt og troede, at Kähler var rasende dyrt, og så koster en vase kun nogle få hundrede kroner. Ja bevares, mange penge for en vase, men så alligevel ikke mere, end at de fleste kan være med, og at man godt tør sætte den på sin ønskeseddel til jul og fødselsdage uden at fornærme nogen.

Men en Kählervase, uanset hvor smuk, fortjener ikke så meget opmærksomhed, som den har fået. Og når folk i hobevis gør grin med hysteriet og kalder det I-verdens problemer har de jo ret. Uden at gentage min barndoms mantra ’Tænk på de sultne børn i Afrika’, når man ikke kunne spise op, vil jeg alligevel tillade mig at sige, at den megen virak ikke hører hjemme i en verden med voldsomme problemer som følge af terrorisme, sult, hungersnød og religionskrige. Eller bare i Danmark hvor tusindvis af mennesker de senere år har mistet deres job, dagpengeret eller blevet kraftigt beskåret i deres ydelser som følge af kontanthjælpsreformen. I en tid hvor folk dør af at spise noget så dagligdags som rullepølse.

(Læs mere om #vasegate lige her: http://go.tv2.dk/mode/2014-08-26-vild-vase-krig-p%C3%A5-nettet)

Det er simpelthen et udtryk for en helt ufattelig proportionsforvrængning.

Selvfølgelig er det da overordentlig irriterende at sidde flere timer og vente på at komme igennem hos en netbutik for at købe noget, man rigtig gerne vil have. Men gør de fleste af os ikke den slags om ikke hver eneste dag så i hvert fald ret ofte? Sidder i kø til teleselskabet, internetudbyderen, kommunen, pladsanvisningen eller mere alvorligt lægevagten eller akuttelefonen. Så, skal vi ikke bare klappe hesten lidt og sige: ’Så er det heller ikke værre? Det er en vase…’

Men hvorfor går vi så pokkers meget op i det? Hvorfor har vores indretning fået så stor betydning for os? Og hvorfor kan ’mangel’ på en populær vase rydde mediebilledet i flere dage og uger i en tid, hvor så mange både i og uden for landets grænser virkelig mangler?

Måske handler det om, at vi efterhånden har lullet os ind i en verden af totalt navlepilleri og selvtilstrækkelighed, hvor vi i den grad mangler udsyn – ud mod verden og bare foran vores egen hoveddør…

For hele #vasegate-’skandalen’ mindede mig om en artikel, jeg læste i løbet af sommeren, hvor den unge, kvindelig topkok, Kamilla Seidler, fortæller om livet i Bolivia. Her er hun af Claus Meyer blevet sat til at styre en flok unge, fattige bolivianske kokkeelever til succes i køkkenet og skabe en restaurant i verdensklasse. Men livet i den fattige bolivianske hovedstad har ændret hendes syn på verden, sig selv og sit liv. I en hverdag hvor børnene mangler sko og får det samme at spise dag ud og dag ind, betyder alle designermøblerne i hendes danske hjem nemlig ikke så meget mere.

(Læs hele artiklen om Kamilla Seidler lige her: http://www.jyllands-posten.dk/premium/indblik/International/ECE6850536/helt-aerligt-det-er-fucking-lige-meget-om-man-har-den-ene-eller-den-anden-vase/)

For som hun så rammende siger: ’Helt ærligt, det er fucking lige meget, om man har den ene eller den anden vase…’

Gu’ er det så. Og selv om jeg faktisk faldt pladask for jubilæumsvasen, da jeg så den første gang, vil jeg nu ikke eje den, om jeg så fik den foræret. For efter al virakken og den dårlige opførsel fra rasende mennesker, der følte sig ’snydt’, signalerer denne vase jo ikke længere god stil – tværtimod.

Nu sender vasen med de messingfarvede striber i stedet signaler om, at man er en af de 16.000 mennesker, der brugte en hel dag på noget så ligegyldigt som at købe en vase. Signaler om materialisme i overflod, snæversyn og egoisme. Ellers tak. Men smuk er den stadig…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook