Børn, Opdragelse

Børns uskyld bør hele verden se…

30. august 2014
10441074_10152946399533146_5894225045421047504_n

I disse tider med konstant frygt for pædofili, kropsforskrækkelse og nyfunden bonerthed, hvor nøgenhed og krop er enten ’Ad!’ eller porno, bør vi netop vise vores børns mangel på blufærdighed, fordi det er så smukt – og uskyldigt. Vise dem fordi børnene er klogere end os…

For nogle uger siden kunne jeg pludselig ikke logge på min facebook-side. Jeg havde fået en advarsel og var midlertidigt blokeret, indtil jeg havde været inde og fjerne billeder med nøgenhed og derefter klikket ’enig’ til, at der ikke længere fandtes billeder med den slags på min side.

Jeg var dybt chokeret  og overrasket, for da jeg kender facebooks regler, mente jeg ikke, at der var noget af ’den slags’ på min side. Men det var der – eller hvad? Og jeg fandt aldrig ud af, hvorfor det var sket. Om jeg var blevet ’anmeldt’, eller om der bare var en medarbejder, der tilfældigt var faldet over min side og havde set et billede af en flok 7-8-årige piger, der til Lunas fødselsdag badede i underbukser i badebassinet og havde fundet det stødende. Eller om det var billedet af Lykke (3), der nøgen lavede planken på græsplænen, hvor man dog kun kunne se lidt af hendes numse.

Jeg fjernede billedet af pigerne af hensyn til pigernes forældre og lod billedet af Lykke være, klikkede enig og var inde igen – for nu. For billedet af Lykke er der jo stadig. Lige som der er billeder af hende nøgen med en lille vandkande, hvor hun går rundt i haven og vander både blomster og hunden. Eller fra stranden, hvor hun uden en trævl på kroppen bader eller leger i sandet.

10441074_10152946399533146_5894225045421047504_nFor en som mig, der er vokset op i 70’erne, er det nemlig mere end svært at være underlagt nogle meget strenge, amerikanske regler for, hvad man må og ikke må vise af nøgenhed. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er ok at vise deciderede seksuelle billeder, bare man ikke ser kvindens brystvorte, når man samtidig kan blokeres for at vise en gravid, fødende eller ammende kvinde, hvis brystvorten ses. Eller et barn der uskyldigt render rundt og leger i Adams kostume. Der er noget helt galt her. Og det er billedet på vores tid, hvor nøgenhed har mistet sin naturlighed og bliver gjort seksuelt i alle (A.L.L.E) sammenhænge – men det er det ikke.

Nøgne børn er ikke seksuelle. De er smukke og skønne i al deres uskyld og mangel på blufærdighed. Når de endnu fuldstændig uspolerede spankulerer rundt, som Gud har skabt dem, bør de minde os om alt det, vi hat tabt, i stedet for at mane til frygt. Det er børn for pokker. Og i min verden noget af det smukkeste, vi kan tage billeder af og vise frem. Børn der kan minde os om, at vi indtil for få år siden havde en helt anden og meget mere naturlig holdning til krop og nøgenhed. Minde os om, at det er dem, der har fat i den lange ende, når de uden problemer viser sig nøgne uden at trække maven ind eller på anden måde bekymrer sig om, hvordan deres krop ser ud. Den er bare.

For mere end tyve år siden skabte den amerikanske fotograf Sally Mann voldsom debat, da hun udstillede billeder af sine tre børn, som hun havde fotograferet gennem hele deres liv – de fleste af dem nøgne. Og i første omgang ville hun ikke udgive billederne i bogform af hensyn til børnene, men syntes, det skulle vente ti år, til de var ældre og mere modne. Men børnene satte sig imod, og bogen står også hjemme på min bogreol, fordi det er så ufatteligt smukke billeder. Og selv om de er opstillede, viser de os også noget om os selv, om barndommen og alt det, vi mister, når vi bliver ældre og formet af samfundets normer og regler. Det har vi brug for at se. Måske endnu mere nu end for tyve år siden.

Men hvad med børnene? Hvad med hensynet til dem og deres følelser? Skal det ikke være med i vores overvejelser?

Jo, selvfølgelig skal det det. Men måske ikke som man skulle tro ved, at vi pakker dem væk og nægter at vise deres umiddelbarhed og nøgne kroppe. Vi er jo med til at forme dem, og jeg håber, at vi ved at vise skønheden i deres holdning til krop får skabt en ny generation, der igen er mere naturlige  og afslappede over for netop det.

Hvordan andre ser på billeder af nøgne børn, kan vi i sagens natur ikke styre. Vi kan kun håbe og sige, som Sally Mann gjorde, da hun blev interviewet i forbindelse med sin udstilling:

’Jeg tænker ikke på mine børn, og synes ingen skal tænke på dem, med nogle seksuelle tanker. Jeg synes, barndom og seksualitet er selvmodsigelser. Og  jeg kan kun ønske, at andre vil se på mine billeder, som jeg gør.’

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook