Børn, Familie

I USA ville jeg også være abortkritiker

22. januar 2014
16.000 hvide kors

For tingene er slet ikke så sort/hvide, som vi går og tror. Faktisk har amerikanske kvinder forfatningsmæssig ret til fri abort langt længere, end vi har som danskere…

I weekenden bankede foreningen ’Retten til liv’ 16.000 hvidmalede kors op på en mark langs den sydøstjyske del af Motorvej E45. Det blev ikke til meget mere end en parentes i det danske mediebillede, da debatten om fri abort vist er det, man godt kan kalde stendød herhjemme.

16.000 hvide kors

16.000 hvide kors

Helt omvendt ser det til gengæld ud, når vi hører om abortmodstandere i USA. Da den demokratiske politiker, Wendy Davis, i sommer talte en stramning af den texanske abortlovgivning ihjel, blev det rapporteret i stort set samtlige danske medier. Og altid ud fra en indstilling om, at republikanerne er bagstræberiske, og demokraterne moderne fritænkere, der ønsker værdier og kvinders rettigheder i lighed med vores herhjemme. Men så sort/hvidt er billedet bare ikke.

Indrømmet, så er amerikanske abortkritikere rabiate i deres debatform og demonstration af deres synspunkter. Trusler med læger, der foretager abort, samt hån og tilråb af kvinder, der går til og fra klinikken er noget, vi har svært ved at forestille os herhjemme. Heldigvis. Sammenlignet med det er de, om end mange, hvide kors vist en meget stille protest.

Men det, en del amerikanere demonstrerer imod, er en lovgivning, der er langt mere vidtrækkende end i Danmark – så vidtrækkende at meget af det faktisk er decideret ulovligt herhjemme. Det fandt jeg først ud af for nylig, da jeg læste en analyse på kongressen.com af Mette Nøhr Claushøj, der til bunds forklarede den amerikanske abortlovgivning. Og jeg skal love for, at det var en øjenåbner af det store. Tak for den!

I USA har alle kvinder en forfatningsmæssig ret til fri abort indtil 24. uge. I Danmark har man kun denne ret til og med 12. uge, hvorefter man skal have tilladelse af et regionsråd, og  tilladelsen kan ikke lovligt gives efter 20. uge medmindre, der er fare for moderens liv. En anden kæmpe forskel er, at hvor der er i Danmark er tale om en øvre grænse for, hvor sent man må foretage en abort, er der i USA tale om en nedre grænse for, hvor tidligt en delstat må begrænse adgangen til abort – de må gerne tilbyde det langt længere og i princippet helt op til fødselstidspunktet altså i 40. uge, selv om nok de færreste læger vil gå med til det.

Men vores abortlovgivning er bare slet ikke så fri, som de fleste af os nok går og tror. Og måske er den også for stram. Den absolutte abortgrænse (20. uge) er sat ud fra, hvornår man anser et foster for at være levedygtigt, men alligevel har vi kun fri abort til og med 12. uge. Det giver i dag en masse unødig stress og bekymringer, fordi meget af den fosterdiagnostik, vi anvender (fx ift. at fastslå om man venter et barn med Downs Syndrom) først kan foretages efter den skæringsdato. Og den er også langt strammere end i fx ’Forbuds-Sverige’, hvor man kan få foretaget abort helt frem til og med 18. uge, eller England, hvor man har denne ret op til 24. uge.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skulle have så vidtrækkende abortregler som i USA og England, så vi tillader abort af et ellers levendedygtigt foster, men hvorfor dog ikke sætte den op til 18. uge – altså noget tidligere end det tidligste tidspunkt for, hvornår et foster ville overleve, hvis det blev født? Og hvorfor skal vi ’tvinge’ danske kvinder til at tage til England og selv betale for en abort, fordi de ikke kan få tilladelse til det herhjemme?

Lad os få kigget lidt på den lovgivning igen. Og lad os kigge med lidt mildere øjne på abortkritikerne i USA, for det, mange af dem protesterer imod, ville aldrig kunne lade sig gøre i Danmark, frisindets højborg.

Og mon ikke mange af os også ville blive abortkritikere, hvis det kunne? Jeg ville i hvert fald…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook