Børn, Familie, Parforhold

Intet er rigtig væk, før mor ikke kan finde det…

25. februar 2013
1343852535479_5154066

Sådan nogenlunde lød teksten henover et af de her lidt nuttede billeder, der ofte florerer og deles igen og igen på facebook. Og jeg må ærligt indrømme, at det absolut er noget, jeg kan nikke genkendende til. Herhjemme gælder det så desværre også for ham, som jeg ikke er mor til…

Mand og børn har virkelig svært ved at finde deres ting, selv om de selv har forlagt eller gemt dem. Og så bliver jeg bedt om at hjælpe, selv om jeg  igen og igen siger, at det jo er en hel del sværere for mig at finde, da jeg ingen anelse har om, hvor det er. Alligevel ender jeg som oftest med at finde deres ting.

De seneste par dage har jeg da også fundet så forskellige ting som Sophus yndlingshue (inde i den trøje han lige havde taget af), Sylvesters iPod, der var blevet væk og efterlyst hos skolens lærere, pedeller, kontor og rengøringspersonale (i den lomme i skoletasken, hvor den plejer at ligge), og 2×5 kilo vejsalt, som Jonas mente var brugt for flere uger siden og derfor havde købt nyt (på bænken lige foran huset, som man ikke kan undgå at se, når man går fra bilen og ind i huset).

Men mænd og børn kan godt undgå at se ting. Ting som de ellers meget gerne vil se, ellers ledte de vel ikke efter dem? Jeg forstår det simpelthen ikke. For jeg har på ingen måde bedre syn end de har. Måske er jeg bare lidt mere grundig. Eller lidt mere tålmodig.

For det er altså svært at finde ting, hvis man bare kører skannerblikket henover et rum uden at løfte det andet rod, man smider om sig. Svært at finde en hue, hvis man hårdnakket påstår, at man har taget den af, inden man skiftede til en anden, når virkeligheden er, at de to ting røg af i samme bevægelse. Og svært at finde sin iPod, hvis man kun klapper lidt på lommen, i stedet for at stikke hånden ned i den, så man finder ud af, at den faktisk er der – bare i bunden.

Men hvordan man ikke ser to sække vejsalt i selvlysende poser, når alt omkring dem er gråt i gråt, er for mig et mysterium. Men måske det er fordi, man kun ser det, man forventer, og når man nu er overbevist om, at det ikke er der, så ser man det heller ikke?

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook