Familie, Opdragelse

App Store er sgu ikke for (små) børn…

3. januar 2013
Gratis er langt fra altid GRATIS!

27. december vågner jeg sent (kl. 9) efter en julefrokost sammen med min søster og hendes børn. Noget af det første, der møder mig er min mands noget misfornøjede ansigt og to drenge, der mega-sure er forsvundet op på værelset.

’Hvad er der?’ spørger jeg noget uforstående.

’Jeg har taget deres iPod og iPad fra dem, fordi de har brugt en masse penge på App Store,’ svarer Jonas.

Gratis er langt fra altid GRATIS!

Regningen lyder på cirka 300 kr, og jeg forstår ingenting. Hverken Sophus (8) eller Sylvester (9) har koden til Jonas’ iTunes konto og kommer derfor altid og spørger, når de gerne vil købe et nyt spil til enten 7 eller 13 kr, og de betaler næsten altid af egen lomme – lige som de selv har købt iPod og iPad for opsparede midler.

’Men hvordan det?’ spørger jeg.

’Jeg ved det ikke,’ siger Jonas og ryster på hovedet. ’Men de har åbenbart fundet ud af min kode…’

Time for time stiger vores frustration i takt med størrelsen af regningen. 1.500 kr., 2.200 kr., 3.400 kr. De kan ikke længere købe spil, så det er ’gamle’ regninger. En mail til Apple går ikke igennem. Og et opkald til banken viser, at man intet kan gøre, når nogen i egen husholdning har købt på ens konto – ’så hænger man selv på den,’ som den ellers søde bankdame siger.

Først dagen efter stopper det endelig. Næsten 4.500 kr. Og endelig kommer vi igennem til Apple, der indvilger i at tilbagebetale det fulde beløb. Tak Apple!

Når det er sagt, ved jeg godt, at det i bund og grund er vores ansvar. At vi ikke har været opmærksomme nok. At vi ikke har skjult koden godt nok, selv om vi har forsøgt. Og at vi åbenbart ikke har opdraget vores børn med nok respekt for vores penge.

Men mange af disse spil har også nogle ’fejl’ indbygget, der specifikt er designet til at få børn til at bruge penge. For mange af de gratis spil kan stort set ikke bruges uden nogle ekstremt dyre tilføjelser. Hvor man fx kan købe FIFA13 for 42 kr, koster tilføjelser som ’mønter’ og ’diamanter’ helt op til 649 kr. Og for børn, der er vant til at se beløb på under en 20’er, virker det ikke som ’rigtige’ penge – de tror, det er legepenge.

Det ved de nu, at det ikke er. Koden er for længst ændret, og når pengene på et tidspunkt kommer retur fra Apple, får de deres maskiner igen.

Du vil måske også kunne lide

4 Kommentarer

  • Reply Mila 3. januar 2013 at 12:43

    Hold da fest en regning. Puha.

    Det der spil du viser billede af – holder drengene meget af. Men øhm, kan de lave/købe noget derinde som jeg ikke er opmærksom på. De er 3 år og kender ikke koden. Det er en helt ny verden for dem at få lov at spille på min telefon.

    Men alligevel..

    • Reply Charlotte Højlund 3. januar 2013 at 12:56

      Kære Mila,

      Det er ikke specifikt dette spil, jeg skulle bare bruge et billede, der illustrerede App Store med børnespil. Men så længe de ikke kender din kode, har du vist intet at frygte :)

      Kærligst,
      Charlotte

  • Reply Bodil 8. januar 2013 at 09:36

    Giver dig helt ret, AppStore er ikke for børn. Er du sikker på at dine børn er blevet bedt om at indtaste koden?
    Der var en sag i Politiken for nylig, hvor et barn havde spillet på sin fars iPhone, og hvor hun havde brugt et stort beløb uden at være nødt til at opgive sin (fars) kode.

    Mvh Bodil

  • Reply Henrik 5. september 2013 at 22:28

    Jeg kan godt se, at indlægget har nogle måneder på bagen – men vil alligevel give mit besyv med.

    Det er langt fra sikkert, at ungerne kendte koden!

    Apple har nemlig indbygget en “fejl” i deres i-dimser.
    En “fejl”, som er helt bevidst – og meget, meget farlig for børnefamiliers penge!

    “Fejlen” er ikke en fejl. Det er blot en “uheldig” standardindstilling….

    …din i-konto er jo – “for nemheds skyld” indrettet sådan, at du ikke hver gang skal fumle med et langt kreditkortnummer, udløbsdato osv. Til gengæld er dit kort beskyttet af, at du skal bruge en adgangskode, hver gang der bruges penge. Så langt så godt.

    Men – og her kommer det skræmmende: du kan opsætte en “hukommelsestid” -altså en tid, hvor du kan foretage nye køb uden at gentage koden. Og det har Apple “for nemheds skyld” gjort for dig i standardopsætningen ved levering….! Standarden er femten minutter…!

    Hvilket betyder, at når du har givet ungen lov til at købe et spil til syv kroner (og tastet koden behørigt skjult for ungen) – så har spilproducenten femten minutter til at lokke poden til at klikke på noget der koster penge…som DU betaler! Uden kode!

    Endnu mere skræmmende er det, at hvert køb (naturligvis!) nulstiller timeren!

    Eller sagt på en anden måde: kan du bygge et spil, som “kræver” køb mindst fire gange i timen for at være “sjovt” – så har du via børnene helt fri adgang til forældrenes konto – du kan få penge lige så længe du kan fastholde ungerne!

    Købene sker automatisk og i realtid. Oplysningen om købene går lidt langsommere…præcist så langsomt, at der kan tjenes rigtigt mange penge, før den sagesløse forbruger kan gøre noget!

    Apple er helt klar over den store risiko forbundet med standardopsætningen. De løser det ved “som et eksempel på god kundeservice” uden at blinke at tilbagebetale beløbet. Til de (sikkert få), som når hele vejen igennem labyrinten og igennem på telefonen, forstås. Med mange dages forsinkelse, forstås. Og kun beløb over en hvis størrelse, forstås…

    Vejen til refundering kunne være meget lettere – og hurtigere. Der kunne også indbygges fortrydelse. Man kunne endda vejlede om risikoen ved opstarten – måske ennda lade forbrugeren vælge? Eller den helt smarte løsning: skift standardopsætningen, så forbrugeren som standard skal bekræfte ALLE køb.

    Alle løsninger afvises kategorisk af Apple. Kunne det have bare lidt at gøre med, at 30 % af al omsætning i iTunes (også køb i spil!) går ubeskåret til at øge hundredemilliarderdollarsfonden…?

    Joo, det der i-noget er godt nok nemt. Så nemt, at selv børn kan finde ud af det…!

    (Undskyld det lange indlæg. Jeg bliver bare så harm over så ufine “forretnings”metoder. Og hvem ved? Måske kan indlægget få en enkelt eller to til at “pille” lidt ved opsætningen – for økonomiens skyld!)

  • Skriv kommentar

    Connect with Facebook