Børn

Apoteket? Det er da der, man får hår på den …

8. februar 2013
dreng-pubertet

’Den danske sprog er en svær en..’ er en af de mest tåbelige sætninger, jeg stadig husker fra min barndom. Tåbelig, fordi den henviser til ’fremmedarbejdere’, som vi sagde dengang, der havde svært ved både at tale og skrive det dansk sprog. Men man skal hverken være 1.-, 2.-, eller 3.-generationsindvandrer, flygtning, udenlandsk medlem af den danske kongefamilie eller anden form for nydansker for at have problemer med det danske sprog.

Selv danskere, der kan føre deres aner helt tilbage til den gamle bondestand, har store problemer med dansk retstavning.

Det er især blevet meget tydeligt de senere år, hvor enhver med en computer og internetadgang kan kommentere et tv-program, en artikel eller skrive læserbreve. Læserbreve, jeg forsigtigt gætter på, der er blevet mange flere af end tidligere, hvor det krævede blyant og papir og en tur til posthuset efter frimærker.

For det er ikke kun de danske skoleelever, som vi ellers er meget efter i disse år, der har problemer med retstavningen – det gælder i høj grad også deres forældre, bedsteforældre, onkler og tanter. Og det er svært – ’den danske sprog’. Vi har ufattelig mange stumme bogstaver, uregelmæssige verber og nutids ’r’, som ingen kan høre.

Herhjemme har vores børn også svært ved det. Og især fremmedordene volder de mindre børn problemer. For hvad er nu hvad, når det lyder næsten ens?

På det seneste har der været stor interesse for den menneskelige anatomi pga. Sylvesters (10) seneste frilæsningsbog om puberteten, men ordene forvirrer. Den ene dag var det ’universitetet’, der voldte problemer.

Kamille (13): Er det rigtigt, at man skriver stile på 30 sider på universitetet?

Mig: Det ved jeg ikke…

Sophus (8): Hvad? Universitetet? Er det ikke der, man får hår på dilleren?

Og et par dage senere lød det sådan her over middagsbordet:

Sophus: Hvornår er det lige Sylvester skal på apoteket?
Alle andre: Hvad mener du? Hvorfor skal Sylvester på apoteket?
Sophus: Jamen, der hvor man får hår på bollerne og sådan noget…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

  • Reply Tuva 20. februar 2013 at 20:32

    Som nordmann i Danmark (med dansk mand) synes jeg ikke det er så svært. Måske har jeg det nemmere 😉 ?

  • Skriv kommentar

    Connect with Facebook