Børn, Familie, Opdragelse, Parforhold

Må mødre have et privatliv?

25. august 2012

For et par dage siden manglede min ældste noget løbetøj og spurgte, om han kunne låne noget af mig. Jeg ledte, men kunne ikke finde lige præcis de bukser, han var på udkig efter. Da han blev ved, gik jeg ind i soveværelset igen for at lede endnu en gang. Og nu fandt jeg min mand rodende rundt i mine skuffer med ældstesønnen ved siden.

’Vil du godt lade være med at rode i mit undertøj?!’ fløj det irriteret ud af min mund, så begge drejede rundt og så på mig med et udtryk af WTF?! efterfulgt af latter.

Men hvorfor? Må man som mor og halvdelen af et parforhold ikke have et privatliv? Noget der er ens eget domæne, som man med rimelighed kan forvente, at andre i familien ikke går i?

Jo, for pokker! Selvfølgelig må man det. Og det er hverken latterligt eller urimeligt. Især som mor, tror jeg, det er endnu vigtigere, end det var før, man fik børn.

Før jeg fik børn, kunne jeg simpelthen ikke gå på toilettet, hvis der var andre i rummet. Det kan jeg godt i dag, fordi det er en simpel nødvendighed. Hvis ikke jeg kunne det, var jeg for længst blevet indlagt med kronisk forstoppelse. Jeg kan ikke barbere ben eller bikinilinje, uden at have et barn med en pegende finger og spørgsmålet: ’Hvorfor gør du det?’ Og tillader jeg mig et karbad, kan jeg næsten garantere, at der kommer et større barn ind og kommenterer: ’Nåeh, det er rigtig wellness, hvad’? Tja, men ’rigtig’ wellness indebærer faktisk også lidt alenetid, såeh…

Jeg har ikke mit eget værelse. Selv mit soveværelse har en ekstra beboer (stik imod alt hvad jeg tror på), fordi vi ikke har skabt den fornødne plads endnu. Og går jeg i haven, går der 2 minutter, før der bliver kaldt på mig – hvis jeg altså ikke har gemt mig.

Så derfor har jeg tre ting, der er mit helt alene: mit tøj, min taske og min computer. Der er ingen hemmeligheder. Ingen pornofilm, sexlegetøj, breve eller mails fra hemmelige elskere – det er bare mit. Og man skal spørge om lov først.

Sådan må mødre også gerne have det…

Du vil måske også kunne lide

1 Kommentar

  • Reply Erika 3. september 2012 at 14:01

    Åh, hep, hep og mere hep!

    Det må vi nemlig gerne. Jeg bliver rigtig svær at holde af i længden, hvis jeg ikke har noget, der er helt, helt mit eget.

  • Skriv kommentar

    Connect with Facebook