Parforhold

Foråret er på vej…

7. februar 2012

Ja, jeg ved godt, at det er svært at tro på, når vi stadig har 2-cifrede minusgrader om natten, men det er på vej. En af de helt store fordele ved at bo på landet er, at man virkelig mærker og oplever årstiderne så tydeligt. Hvis du også bor på landet eller bare har den mindste have, ved du, at jeg har ret. Når jeg går en tur rundt i vores have, er der nemlig spirer på vej alle steder, som du kan se her:

Hyacinter - tror jeg...

Måske vintergæk???

Og så har jeg desværre endnu ikke fundet ud af at sætte et lydspor ind. For der et tegn på forårets komme, der er lang tydeligere end alle de mange blomster, der spirer frem. Når jeg tager en hurtigt tur rundt i haven (den bliver hurtig, når det er så koldt), er det nemlig akkompagneret til en larm uden lige fra alle havens fugle. Og sådan en larm betyder, at det er ved at skifte. Der er parring og kærlighed i luften – de øver sig i hvert fald. I torsdags var det kyndelmisse, i følge ‘traditionen’ årets koldeste dag, og den dag, der markerer, at halvdelen af vinteren er gået. At nu går det den anden vej. Og selv om det ikke altid føles sådan (vi har selv lige købt ekstra brænde i dag til brændeovnen), så ved fuglene, at det kommer.

Og her skulle de så have været - fuglene - men de fløj, før jeg fik taget billedet...

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook