Børn, Familie, Opdragelse

Vi har de teenagere, vi fortjener…

29. maj 2012

For et par år siden stod min ældste altid og kaldte, hvis han blev bedt om at vaske op. Efter få minutter lød det fra køkkenet:

’Moar, viskestykket er vådt!’

Og jeg svarede: ’Så tag et nyt.’

’Men hvor er de rene viskestykker henne?’

Det var det samme med en ren klud, en plasticpose, en bøtte til rester, kuglepenne, plaster, fryseposer osv. Og irriteret svarede jeg:

’For Helvede skat. Det er sgu da ikke et hotel!’

Men det var lige præcis, hvad det havde været – han havde fået roomservice. Sådan er det ikke længere. Han rydder køkkenet hver dag, smører sin egen (og nogle gange de smås) madpakke og vasker sit eget tøj, så nu ved han, hvor alt er, og hvordan vaske- og opvaskemaskine virker.

For når vi peger fingre af vor tids unge som dumme, dovne, fordrukne og forkælede, skal vi huske de tre fingre, der peger tilbage. Både som forældre og samfund.

Her er mine (indtil videre...) tre teenagere :)

Når vi har børn, der ikke hjælper til og ikke kan finde rundt i deres eget hjem, er det fordi, vi ikke har givet dem ansvar for, at hjemmet fungerer, og at de også er en del af det.

Når vi har en generation, hvor næsten hver femte ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, er det også vores skyld, fordi vi ikke har gjort skolen motiverende nok, eller givet dem lærere med en god nok uddannelse til at varetage deres. Når lærerne hverken kan stave eller sætte kommaer, kan de heller ikke lære det fra sig.

Og når vi som forældre oplever teenagere, der er fuldstændig ligeglade med, hvad vi siger, og gør, som det passer dem, er det fordi, vi ikke har sat grænser, eller det ikke har haft konsekvens.

Da min ældste blev 13, foreslog jeg ham at få et job. Hans første reaktion var: ’Hvorfor skal jeg arbejde?’

’Det skal du heller ikke,’ svarede jeg, ’men det kan give dig penge til nogle af alle de ting, du ønsker dig, som jeg ikke har råd til.’

Han fik job og både computer, fladskærm, PS3 og streetboard og en helt ny holdning til penge.

Han er stadig teenager med behov for et til tider kærlige spark bag i. Men han tager også ansvar for både sig selv, sine søskende, sin uddannelse, sin økonomi og vores fælles hjem. Og jeg fortjener ham – han er jo mit værk…

Du vil måske også kunne lide

1 Kommentar

  • Reply Anna 1. juni 2012 at 23:53

    Sikke et befriende indlæg. Jeg opdrager nemlig min 13 årige lemmedasker efter samme princip. Han har nu gået med aviser i 3 måneder og får pludselig et helt andet forhold til penge og deres rækkevidde.

  • Skriv kommentar

    Connect with Facebook