Børn, Opdragelse

Haves: mor-job – Ønskes: et liv

23. januar 2012

’Jeg siger op!’ er min første tanke, da jeg søndag aften henter min tre store børn på stationen. Efter at have tilbragt weekenden hos deres far, er de hjemme igen. Så ’kvart i aftensmad’ tropper jeg op på stationen i minibussen, da jeg ved, at der står en cykel parkeret her, som skal bruges morgenen efter.

Og at det er helt ufatteligt selvfølgeligt for dem, at jeg kommer – både til tiden (på et ret skidt tidspunkt), med rigtig kort varsel (fordi man lige har glemt at give besked om, hvornår man har tænkt sig at komme hjem) i forhold til, at der nu er tre mere til spisning, og så forudseende at det er i bussen og ikke mikro-bilen (for der var heller ikke givet besked om, at cyklen skulle fragtes med), bliver lynhurtigt meget tydeligt.

To af Charlotte's døtre og en søn

Charlotte Højlund's børn © Line Thit Klein

Tre smilende, smågrinende teenagere kommer nemlig hen mod bilen og sætter sig ind – stadigt snakkende til hinanden. Intet kram eller bare et ’Hej, Mor’ – jeg er simpelthen reduceret til taxachauffør! For inde i bilen fortsætter den interne snak, en hurtig lille (og fuldstændig unødvendig) diskussion søskende imellem, og så eksploderer jeg…

’Nu kan I kraft…… holde op! I er lige kommet hjem, intet Hej eller kram, og så skal jeg også høre på det her! Det gider jeg simpelthen ikke…’

Og så kommer tanken: ’Jeg siger op!

Om ikke som mor, så i hvert fald som servicemor. Eller som minimum vil jeg have en ny jobbeskrivelse, for der er noget, der er skredet i svinget…

Mig, der har brugt så meget krudt på altid at få børnene til at klare tingene selv og i hvert fald aldrig tage mig for givet, står lige pludselig og føler mig fuldstændig usynlig. Jeg er mor – og kun mor i deres øjne. En der altid er der og åbenbart altid opfylder deres ønsker til enhver tid. Og det går ikke.

Jeg har selv valgt at få syv børn, men jeg har på intet tidspunkt valgt, at mit liv kun handlede om dem, og at jeg ’kun’ var mor. Jeg er også Charlotte. Charlotte, der skriver, maler, laver have og stort set alt håndværk – hvis jeg vel at mærke har tid og lyst. For lige pt. er det svært at finde både tid, lyst og overskud.

Der er nemlig et barn herhjemme, der kan tillade sig at kræve mig 100 procent i alle døgnets 24 timer, vores baby, Lykke. De andre har ikke det privilegium, men de tager det alligevel.

Men jeg vil være andet og mere end mor. Jeg vil også være Charlotte – så måske min nye jobbeskrivelse er Charlotte-Mor…

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook