Familie

En dag er vi ikke længere er nogens barn

12. oktober 2012

’Se her…’ siger min far og vender hovedet lidt til siden.

Jeg forstår ikke, hvad han mener. Jeg studerer ham indgående, men kan ikke se noget.

’Se…’ prøver han igen, mens han stadig har hovedet vendt til siden og peger op på sit øre. Og pludselig ser jeg det. En lillebitte, tynd og nærmest gennemsigtig slange, der smyger sig rundt om hans øre og forsvinder ind i det. Han har fået høreapparat?!

Jeg er vildt overrasket og mildt chokeret. Jeg har aldrig tænkt over, at min far hørte dårligt eller talte specielt højt. Sådan taler han jo bare. Og det har han gjort, så længe jeg kan huske.

Men jeg er også chokeret, fordi det først i det øjeblik går op for mig, at mine forældre ikke er udødelige. Jeg har aldrig tænkt på min far som gammel – han løber jo og kører stadig rundt på en temmelig stor (og ret hurtig) motorcykel. Men da han sidder der med høreapparat og hiver fjernbetjeningen op af lommen, er der pludselig en sårbarhed over ham, der rammer mig lige midt i hjertet. Og en erkendelse af at min far er ved at være en ældre mand.

Sådan har jeg aldrig set på ham før. Som 45-årig går jeg stadig rundt med en barnlig følelse af, at han altid kommer til at være der – præcis som han altid har været.

Og jeg forstår pludselig, at vores tid sammen kan blive kort. At jeg ikke kommer til at have mine forældre for evigt, og at jeg inden for en overskuelig årrække kommer til at være ’den ældste’. Mest af alt indser jeg, at jeg har travlt. Der er ting, vi skal nå. Som den weekend vi for et halvt år siden aftalte at have sammen – bare ham og jeg. Det skal jeg bare finde tid til.

Da jeg mistede min mormor for et par år siden, kom hendes død fuldstændig bag på mig. Der var desværre ting, jeg ikke nåede at få fortalt hende, bl.a. hvor stor betydning, hun havde haft for mig. Og hvor stor en plads hun havde i mit hjerte. Den fejl vil jeg ikke begå igen over for mine forældre – hverken min far, mor eller papmor. Der skal være plads. Og tid. Også midt i en travl børnefamilie…

Du vil måske også kunne lide

1 Kommentar

  • Reply Mila 12. oktober 2012 at 20:57

    Det er lige hvad der skal…. Tid og plads til alt det vigtige….

    Livet er for kort til stress og jag 24/7…

    Håber I får en dejlig weekend, når i når dertil..

  • Skriv kommentar

    Connect with Facebook