Børn, Familie

Speltmor ved et uheld…?

10. juni 2012

Jeg er efterhånden så træt af Speltmor-diskussionen. Træt af debatten og diskussionen ‘Speltmor kontra Karrieremor’. Rigtig mor vs. dårlig mor. Træt i mit hoved over den skingre og anklagende tone fra begge lejre og alle de ironiske fb-undskyldninger til vores børn, der er kommet i kølvandet på en Anne Sophie Hermansen klumme for nylig, hvor hun ‘undskyldte’ kollektivt til vores samlede børn for alt det ’spelt-lort vi har hældt i hovedet på jer…’, som mange speltmødre tog sig meget nært. Selv læste jeg selvsamme klumme på en helt anden måde, men der er da ingen tvivl om, at ASH ikke går ind for speltmødre-bølgen.

Når det er sagt, er det så ikke lige meget? Lige meget om vi er spelt- eller karrieremødre – eller som langt de fleste af os bare arbejdende kvinder, der også forsøger at få livet som mor til at gå op i en højere enhed? Hvorfor skal vi blive ved med at diskutere, hvilken måde der er den mest rigtige (og især forkerte) at være mor på?

I øjeblikket lever jeg på mange måder som speltmor eller urtekusse (kært barn har som bekendt mange navne). Det er ikke et frivilligt valg. Det er bare blevet sådan – det var et ‘uheld’. Min yngste ville ikke falde til ro for sig selv, så da hun var helt lille, brugte jeg en slynge for også at få tid til at lave noget praktisk. Jeg har ammet i godt et år (længere en nogensinde før), fordi jeg havde muligheden, og fordi hun valgte det. Nu har hun valgt fra – det er fint med mig. Vi samsover, fordi det er vilkårene, når det nye og ekstra børneværelse endnu ikke er bygget færdigt. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at få hende over i egen seng, selv om det er hyggeligt med et varmt barn ved siden af. Men 10 kilo baby på tværs af ansigtet lukker rimeligt effektivt for luftvejene, og et barn i dobbeltsengen er bare ikke særlig fordrende for et sexliv, vel?

På grund af barsel og forudgående sygemelding, har jeg været hjemme længe (alt for længe måske), og det har givet mulighed for lidt tidligere afhentninger, masser af fritidsaktiviteter, hjemmelavet mad (stort set) hver eneste dag og altid hjemmebagt rugbrød i madpakken. Grøntsager og frugt dyrker vi selv så meget som muligt, og vi opdrætter i perioder dyr til slagtning og henter vores æg hos egne høns.

Og hvad så? Gør det mig til en bedre mor? Næ, det synes jeg faktisk ikke. Gør det mig til en mere nærværende mor? Det gør det heller ikke, for det er ikke et helt frivilligt valg. Jeg ville gerne bytte lidt af min frihed og fritid for lidt ekstra penge på bankkontoen, som lidt mere arbejde kunne give mig. Og jeg kunne godt tænke mig nogle voksne at sparre med, som en tur i legestue eller mødregruppe ikke giver mig – jeg vil tale om andet end børn, børneopdragelse og amning.

Er det så karrieremorlivet, jeg sukker efter? Nej, på ingen måde. I hvert fald ikke hvis det betyder en arbejdsuge på mere end 37 timer, og der aldrig er tid til at være sammen med mine børn. Men hvad vil jeg så? Jeg vil bare gerne have et helt almindeligt liv med arbejde, børn og familie, der går op i en højere enhed. Have lov til at vælge for mig og min familie uden at blive anklaget for det. Og uden at anklage andre for deres valg. Jeg vil bare være mor på min måde. Og lade alle andre være mødre på deres – uden dårlig samvittighed.

Kan vi ikke snart nå dertil?

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

  • Reply Maja Olsen-Stahl 3. februar 2013 at 11:19

    Tak for dit befriende indlæg i diskussionen, jeg er helt enig! Vi skulle gerne kigge indad og finde den måde vi hver især, kan være en god og nærværende mor på. Selv lever jeg også lidt speltmor-agtigt – deltids speltmor. Men nogle gange mærker jeg, at forsøget på at gøre alt sååå rigtigt, nogle gange sluger nærværet med børnene. Konklusion, det hele er en balancegang.

  • Skriv kommentar

    Connect with Facebook