Børn

Hvornår skal vi i skole, Mor?

23. januar 2012

Selv om det er dejligt at have ferie med familien, sætter den også os forældre lidt på prøve. Vi er rigtig meget , og der er ikke mange pauser.

Der er ture til sommerland dit og dat. Badebassiner der skal renses, håndklæder der skal fordeles, og børn der mener, at de absolut skal være oppe til sent, fordi vækkeuret ikke ringer i morgen.

Men det er også rart. Rart at give både ungerne og os selv en pause. Og rart at vi har tid til bare at være.

Men efter fire uger med børn hjemme hver eneste dag, hvor man intet fornuftigt har foretaget sig, glæder jeg mig også til, at det bliver hverdag. Glæder mig til at sende dem af sted, så jeg igen kan lave noget. Og især glæder det mig, at de har lyst til at skulle af sted. For selv om de har hygget sig og nydt ferien, har de også savnet deres venner. Og den sidste uge har det tit lydt:

’Er det i morgen, vi skal i skole, Mor?’

Men hver eneste dag har jeg måttet svare: ’Nej’, og så er vi begyndt at tælle, hvor mange gange, de skulle sove, før det endelig er.

For når sommerferien slutter, er det ikke bare en afslutning. Det er også starten på noget nyt.

Og nærmest fra den ene dag til den anden, er man som barn blevet større.

Nu hedder det ikke længere 0., men 1. En anden rykker trinet op til 2., og en helt tredje skal både begynde til præst og lære tysk. For vores ældste pige betyder afslutningen på ferien også en snarlig afslutning på folkeskolen, fordi hun tager hul på sit niende og sidste år. Ældste-sønnen begynder et nyt og spændende liv som gymnasieelev – endda i København. Og måske det er allerstørst for Luna, der ikke længere er almindeligt børnehavebarn, men skal starte i ’skolegruppe’, og nu er en af de rigtig store.

For os voksne er der den sædvanlige bekymring, når en ferie slutter:

’Åh nej, så er det hverdag i morgen. Og kan vi nu få ungerne op og af sted uden al for meget bøvl…?’

Og der er forberedelsen til livet efter ferien, hvor der skal tjekkes tasker, madkasser, pennalhus og ikke mindst, at cyklen stadig fungerer.

Så det er ikke bare ’Øv!’ – måske kun når jeg stadig svarer: ’Nej, det er ikke endnu.’

Men på søndag kan jeg sige: ’Så er det i morgen, I skal i skole igen.’

Og svaret kommer helt sikkert til at lyde:

’Jaaaa!’

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook