Børn, Familie

Hvis særlige dag er det…?

19. marts 2012

Søndag var det min mand, Jonas’, fødselsdag. En dag han altid ser meget frem til, selv om det hverken er rundt (eller bare halvrundt), men den betyder noget for ham. Måske fordi det er samme dag, som hans mor, og han derfor føler, han blev lidt overset i sin barndom – måske mest fra omgivelserne, der havde det med at glemme ham, når de ringede for at lykønske moderen…

Men den betyder noget. Så meget, at det er noget, han taler om flere måneder inden, og især hvad han ønsker sig. Det er sjovt og lidt sødt og til tider grænseløst irriterende, fordi vi allerede nu regelmæssigt hører om hans 40-års fødselsdag, som altså stadig ligger nogle år ude i fremtiden.

Men det er også fedt. Fedt fordi hans forventningsglæde smitter af hele vejen rundt. Ungerne laver gaver, som de går og gemmer for ham, så han ikke ser dem, fordi det ikke er en ‘overraskning’, hvis han ved, hvad han får. Og alle gør noget særligt ud af det, fordi det betyder noget. Jeg ligger og kører hele byen rundt for at finde alle de forskellige småting, han har ønsket sig. Karoline står tidligt op og bager boller, når jeg ikke helt orker. Og alle ungerne sidder om morgenbordet med kæmpe store smil og venter på, at han åbner lige præcis DERES gave. For det er lige så stor en dag for dem, som det er for ham – hvis ikke større :)

Det elsker jeg. Elsker at opleve deres glæde ved at give og glæde en, de holder af…

Gavebordet på en helt almindelig far-fødselsdag...

 

... og de hjemmebagte boller.

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook