Børn

Er det Caroline Mr. Miyagi?

23. januar 2012

Børn har det med at opfinde deres eget sprog. Baby- eller småbørnssproget, hvor de endnu ikke kan udtale ordene rigtigt, så ’Sophus’ i sin tid blev til ’Ofut’ herhjemme, og i dag kaldes ’Futte’ af samme årsag.

Der er situationer, hvor de bytter om på bogstaver, så ’fut-tog’ bliver til ’sut-tog’. Eller to ord blandes sammen, og ’lakrids’ derfor bliver til ’elakrids’. Andre gange finder bogstaverne en anden plads, og ’smør’ bliver til ’mørs’. Eller en helt ny, fransk udgave ’beur’.

Men især de lidt større børn opfinder nye ord og begreber, fordi de lyder sådan for dem. Eller fordi det på den måde giver mere mening for dem. Det sprog, der også  har en tendens til at blive familiens sprog, samtidig med at det er fuldstændig sort snak for udenforstående.

For eksempel har ’The Julekalender’ haft den effekt på vores familie-sprog, at spiritus (og især snaps) er ’det man får hugtænder af’.

Og da sommerens is-’nyhed’ for et par år siden var lakrids-is som Batman og relanceringen af Kung Fu-isen, ændrede vores sprog sig igen. For med to drenge i slås- og superhelte-alderen skulle de selvfølgelig prøves af. Rigtig mange gange endda indtil de til sidst gav op, fordi de smagte for stærkt. Men ordet ’stærkt’ sagde dem bare ikke noget. Så selv i dag kan vi godt have en dialog, der lyder nogenlunde sådan her:

’Kan jeg lide det?’

’Det ved jeg ikke, skat…’

’Smager det af Kung Fu?’

’Det kan godt være, at du synes. Prøv.’

For herhjemme smager ting som sushi, lakrids, chili og peber alle af Kung Fu.

I lørdags var de yngste med deres far ude at handle. De havde været i 9 butikker, men  i 2 af dem havde de ikke købt noget – de var bare ikke helt enige om i hvilke.

’Nå jo,’ siger Sophus så.

’Der var jo også den butik, hvor de ikke havde noget til en ny farveblander.’

Én af tingene på listen var nemlig en ny børste til vores hund, Sally, men den første dyrehandel havde bare ikke nogen, der duede til en New Foundlænder.

Listen over den slags ord og begreber er lige så lang, som den er forskellig fra andre børnefamiliers. Hos os blander vi nemlig også tennis og Karate Kid godt og grundigt sammen. Så når et barn kommer ind og ser, der er Wimbledon på skærmen, og spørger:

’Er det Mr. Miyagi?’ kan svaret kun være:

’Ja, skat. Det er Caroline Wozniacki.’

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Connect with Facebook